Medicinbehandling

Medicin


Nyheder om sundhedhed (2010):
Ifølge ugeskrift for læger får depressive patienter på Frederiksberg Hospital mere end dobbelt så hyppigt eletrochok behandling som patienter på Amager Hospital. Ved udskrivning af patienter bruger Rigshospitalet det antidepressive middel litium mere end fire gange så ofte som på Bispebjerg og Hvidovre Hospital.

Stof til eftertanke!


Medicinbehandling
I medicinbehandlingen er det meget vigtigt kun at drikke moderat alkohol og minimal kaffe og andre koffeinholdige drikke. Hvis dette ikke overholdes vil det påvirke virkningen af medicinen og den ellers positive effekt heraf vil udeblive.

I behandling af sygdommen manio-depressiv (Bipolar lidelse) er det vigtigt at huske at tage sin medicin. Såfremt man f.eks holder pause fordi nu syntes man at det går fint så vil der være forøget risiko for at sygdommen bryder ud igen.

Medicin mod mani: Der er overordnet tre principper for behandling:

  1.  Beroligende medicin
  2.  Lithium eller antiepileptisk medicin 
  3.  Antipsykotisk medicin

Beroligende medicin: Ofte er det en god idé at tage beroligende medicin. Det dæmper uroen og kan give en bedre søvn. Man kan enten tage såkaldte benzodiazepiner, som er almindelig nervemedicin af samme type som Stesolid, eller man kan bruge såkaldte højdosisneuroleptika, som f.eks. Nozinan. Imidlertid får de fleste ubehagelige bivirkninger af højdosisneuroleptika, mens bivirkningerne ved benzodiazepiner er mindre ubehagelige. Til gengæld kan benzodiazepiner være vanedannende, hvis man får det i lang tid. Hvis man ikke har haft problemer med misbrug af f.eks. alkohol, er benzodiazepinerne det bedste valg.

Lithium eller antiepileptisk medicin: Som regel er det også nødvendigt at man får medicin mod selve manien. Her kan man tage Lithium eller antiepileptisk medicin, f.eks. Tegretol, Deprakine eller Lamiktal. Lithium og antiepileptisk medicin har som hovedregel færre bivirkninger end antipsykotisk medicin.
Antiepileptisk medicin er oprindelig udviklet mod epileptiske anfald, men det har vist sig at medicinen også virker mod mani.

Antipsykotisk medicin: Det kan også være nødvendigt at tage antipsykotisk medicin, neuroleptika, især hvis man er meget urolig pga. psykotiske symptomer. Der findes flere former for antipsykotisk medicin, hvoraf nogle har flere bivirkninger end andre. Risikoen for at få ubehagelige bivirkninger er mindst hvis man får de nyere typer af antipsykotisk medicin, de såkaldte atypiske neuroleptika, i en lav dosis

Som udgangspunkt benytter man stoffet lithium, der er et stof, som kan være meget giftigt for kroppen ved overdosering og derfor kan give alvorlige bivirkninger. Lithium bruges derfor til personer, som menes at kunne overholde en sådan behandling, og som kan overkomme at gå til blodprøvekontrol hver 3. måned.

Da der er mange, som mister deres motivation for behandlingen (evt. pga. bivirkninger), er det vigtigt, at lægen ser personen regelmæssigt, dels for ovenstående blodprøver, men i ligeså høj grad for at motivere til fortsat behandling. Såfremt en person ikke kan håndtere lithium-behandling, eller at dette ikke virker, findes der antiepileptisk medicin eller antipsykotisk medicin, som har vist sig effektive i forebyggelsen af bipolar sygdom.


Negative virkninger – bivirkninger
Bivirkningerne er ofte afgørende for valget af stemningsstabiliserende præparater. f.eks. kan en tilbøjelighed til vægtøgning eller hududslæt bevirke, at hverken litium, Tegretol eller Deprakine kan anvendes. Der er flere valgmuligheder, og det gælder om at finde det middel, der giver bedst virkning med færrest mulige bivirkninger. De enkelte præparaters bivirkninger er ikke alle taget med i denne oversigt, hvorfor der henvises til præparat-beskrivelserne, der kan rekvireres i PsykiatriFonden. Kun de vigtigste bivirkninger nævnes:

Litium: Vægtøgning, rysten, øget tørst og vandladning, diaré, nedsat stofskifte og hududslæt. Kræver blodprøver til kontrol af blodkoncentration og af nyrefunktion.

Tegretol/Trileptal: Svimmelhed, træthed, synsforstyrrelser, mundtørhed, diaré, vægtøgning og allergiske reaktioner med hududslæt. Kræver blodprøver til kontrol af blodkoncentration.

Deprakine/Leptilan/Orfiril: øget appetit og vægtøgning, forbigående kvalme. Kræver blodprøver til kontrol af blodkoncentration.

Lamictal: Hududslæt, forbigående indsovningsbesvær og hovedpine.

Topimax: Svimmelhed, træthed, forvirring, kvalme og nedsat appetit.

Konklusion
Forebyggende medicinsk behandling af manio-depressiv sygdom er altafgørende for sygdomsforløbet. Det kan være en svær opgave, fordi nogle manio-depressive gerne vil beholde deres maniske faser, og fordi de forebyggende midler ikke altid er gode nok. Men der er nu flere nye muligheder, og man har fundet ud af, at der ofte kan anvendes flere af de forebyggende præparater på én gang (husk her, at tegretol øger nedbrydningen af andre lægemidler, når de gives samtidigt). På den måde kan man i de fleste tilfælde finde frem til en behandling, der både virker og kun har få bivirkninger. Fremtiden tegner således lysere for de mange mennesker, der lider af den svære manio-depressive sygdom
.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

29.03 | 17:23

det er ikke særlig sjovt, har en voksen søn med mani. Det er hårdt når han bliver indlagt og man er selv ked af det. Har en del erfaring.

...
30.01 | 17:06

God forklarende side! Kunne bruge noget om hypo-manier / bipolar type 2

...
22.02 | 19:58

han er ikke diagnosticeret.han svinger tit og føler alt eller intet,er enten dybt kærlig eller hård og kold og aggressiv.dejavuepisoden sir mig noget helt galt

...
22.02 | 19:56

får maniodepr typisk dejavu oplevelser der varer 3 timer, dvs total ude af stand til at skelne hvad ER sket og hvad sker nu? bekymret for en mand jeg ser!

...
Du kan lide denne side